fredag den 24. januar 2014

De mest populære indlæg i 2013

Som mange gør, når man starter et nyt år, vil jeg gøre status over det gamle. 2013 var mit første hele år som blogger og jeg er blevet rigtig glad for at have en blog, alle jer læsere og for at følge med i andre blogs.
Jeg har fundet de tolv mest populære indlæg - ét for hver måned i 2013. Det er primært indlæg med madopskrifter eller kreative DIY's, der får flest hits.

I årets første måned, var det et blogindlæg om endnu et hjemmestrikket pandebånd, der fik flest hits.


Februar måned bød på en opskrift på fuldkornstærte, som jeg har brugt i mange år. I indlægget giver jeg også tips til variation af fyldet. Det er en opskrift jeg stadig bruger ofte, da den er simpel og lækker.

I marts skrev jeg ikke så meget på bloggen, da jeg havde rigtig travlt med at være spejder. Det mest læste indlæg fra denne måned er da også en opskrift på nemme minipizzaer lavet af grove pitabrød, der er perfekte til madpakken, picnic eller spejdertur.


I april startede jeg med at lave et indlæg med inspiration til aftensmad. Jeg elsker at lave mad og jeg tager ofte også billeder af den mad, jeg laver, men det er ikke altid at det ender ud i opskrifter på bloggen. I dette indlæg startede jeg en tradition med at samle 4-5 forholdsvist simple ideer til aftensmaden. Indtil videre har jeg lavet fire indlæg med billeder af min aftensmad.

Rabarbersæsonen startede i maj og det gorde mine indlæg om mad fra haven også. Et indlæg, der stadig får masse af hits hver eneste uge er min opskrift på kold rabarbersuppe med hjemmelavet vaniljeis. Det er en virkelig lækker dessert og det er noget af det første, jeg skal lave, når rabarberne kommer igen til foråret.

I juni havde jeg nogle travle dage og dem opsummerede jeg i et indlæg med mange billeder. Det kunne I lide og det blev det mest besøgte indlæg i den måned. Det var også i juni vi så småt begyndte vores projekt med en meget stor træterrasse.


I juli lavede jeg en af mine klassiskere kylling med chorizo og delte opskriften med jer på bloggen. I må også være vilde med retten, for opskriften er rigtig velbesøgt. Det var også i juli at vi begyndte at bygge træterrassen i en voldsom varme.

I august faldt jeg over en rabatkode til Wonderhagen og jeg delte den med jer her på bloggen. Jeg brugte selv rabatkoden og anskaffede mig en fin blå plakat med en lakridspibe. Indlægget er ikke så aktuelt mere, da rabatkoden forlængst er udløbet, men i dette indlæg kan du se, hvor jeg hængte plakaten op. I august var vi også på en afbudsrejse til Alanya og træterrassen blev endelig færdig.


Da det blev efterår og æbletid fik jeg kassevis af æbler fra mine svigerforældre og det kom der en masse æbleopskrifter ud af, som jeg delte med jer i september. I var allermest glade for opskriften på æbleflæsk og det kan jeg godt fortstå. Det er en klassiker og den er nem at gå til. Se de andre æbleopskrifter her.

I oktober brugte jeg min efterårsferie på at lave kursus for spejdere og det ville I gerne læse om. Fordi jeg havde travlt med at arrangere kursus bød oktober ikke på så mange indlæg.

Jeg brugte den mørke tid i efteråret på at lave en masse kreativt og i november delte jeg en DIY på søde lyslygter lavet af syltetøjsglas og silkepapir. Mon der er nogle af jer, der har gjort mig kunsten efter?


I december blev det kun til fire indlæg fra min side. Jeg blev slået ud af skrivekurs pga. nyt arbejde og almindelig december travlhed. I har dog alligevel holdt ved og det er jeg glad for. Inden jeg smuttede på en lang blogfri juleferie delte jeg et indlæg om en hjemmelavet rystekugle og det ville I gerne læse om.

Tak for et rigtig dejligt år med bloggen. Jeg håber, at 2014 bliver et ligeså fantastisk blogår!

torsdag den 23. januar 2014

Ebay-fund | Update på mine fund til juletræet

I november bestilte jeg fire ting til juletræet fra E-bay. Nu da alle tingene er kommet frem, synes jeg, at jeg skylder jer en lille evaluering af kvaliteten.

Link til pynten kan findes i det tidligere indlæg

Slikstokkene til 1,15 $ for 10 stk. er af super ringe kvalitet. Jeg fik 5 stk. med rødt bånd og 5 stk. med guld bånd (selvom jeg troede jeg kun havde bestilt røde). Båndet er sådan noget selvklæbende papir noget, der er sat rundt om plasticstokken, der er sådan en meget nusset halv-hvid farve. Limen på papirbåndene er rigtig dårligt og selvom, jeg ikke har brugt stokkene, så falder papiret af. De fandt slet ikke vej til juletræet.

De blå huse til 3,12 $ for 4 stk. er rigtig fine af udseende og pynter flot på træet. De er lavet af noget virkelig tyndt plastic-agtigt materiale og kan hurtigt blive kvast, hvis man trykker for hårdt på dem.

De sølv kogler til 3,31 $ for 4 stk. er meget fine og med små glitter-stykker på. Kvaliteten af dem er mere kraftig end husene, men stadig af dem samme type plast.

Julemændene til 0,99 $ for 3 stk. er virkelig små! Jeg blev så overrasket, da jeg pakkede dem ud, for de er ikke meget mere end 3 cm. høje. De har en ok detaljegrad prisen taget i betragtning, men fordi de er så små, så forsvinder de næsten på juletræet. Ophængssnoren er for lille til at nå rundt om store grene.


søndag den 19. januar 2014

Madplan uge 4

Så har jeg fået pløjet tilbudsaviserne igennem og fået kreeret en madplan for den kommende uge. Der er tre dage, hvor vi ikke er hjemme til aftensmad, så det er en nem uge. 


søndag den 12. januar 2014

Madplan for uge 3

Så er madplanen for uge 3 lavet og klar. Jeg glæder mig allerede. 


torsdag den 9. januar 2014

Mit nye job

Midt i december startede jeg, som jeg også tidligere har nævnt, nyt job. Jeg blev rigtig fint modtaget den første dag med en smuk buket blomster på mit skrivebord og alle var søde og venlige.


Jeg var endda så heldig, at der blev udleveret julegaver tre dage efter, jeg var startet og sørme, om der ikke også var en til mig. Det er da flot gjort! Så nu har jeg fået mig mit første stykke Royal Copenhagen Mega Mussel. Det må være starten på en samling...

onsdag den 8. januar 2014

En flot afskedsgave

Midt i december skiftede jeg job. Det var vemodigt at sige farvel, især fordi jeg ikke selv havde valgt min afsked. Men jeg har heldigvis fundet et nyt job, der matcher min uddannelse som ingeniør meget bedre end det gamle job, og endda i cykelafstand fra hjemmet. Så der er trods alt kommet noget rigtig godt ud af en ikke så sjov situation.
Min søde kollega Camilla havde sørget for en flot afskedsgave fra afdelingen og de kolleger, jeg har arbejdet meget sammen med.
Jeg blev begavet med lækker chokolade, tørret frugt (som jeg elsker) og en god bog. Camilla er rigtig kreativ og havde sørget for at kurvens indhold var rigtig flot pyntet og også indeholdt hjemmelavede julekort, jule-manillamærker, et rigtig fint chokoladekort  og en flot lyssten, som Camilla også selv laver.
Se Camillas indlæg om gaven her

tirsdag den 7. januar 2014

Hjemmelavet julegave

I november viste jeg jer, hvordan jeg  havde dekoreret noget hvidt porcelæn med porcelænstusser.
Jeg dekorerede også et fad, som jeg gav Line i julegave og jeg har derfor ikke har kunnet vise jer det før nu.
Jeg tror, det faldt i god jord. Jeg er helt ærgerlig over, at jeg ikke lavede et til mig selv, når jeg nu var i gang. Det er heldigvis rimelig simpelt, så jeg må snart finde tussen frem igen.

mandag den 6. januar 2014

Julekagebagning

Som traditionen efterhånden foreskriver bagte jeg igen i år diverse julekager med sødeste Line i december. Klog af skade delte vi vores bagning op i to etaper (sidste år bagte vi kager til langt over midnat en hverdagsaften...) Den ene etape blev dog aflyst af en lille storm (dumme Bodil), men vi fik arrangeret en ny bage-date. Gå glip af kager skulle vi i hvert fald ikke.
Med julemusikkken på max volumen er der bagt ægte juleglæde ind i lækkerierne.
I første omgang lavede vi havregrynskugler, pebernødder og mandler med hvid chokolade og lakrids. Mandlerne drillede os en del, fordi den hvide chokolade blev tyk, grynet og meget mærkelig, når vi smeltede den.
I anden etape bagte vi brunkager og vaniljekranse. Jeg nåede desværre ikke at få en kageplade hjem til kødhakkeren på min Kitchenaid, så alle vaniljekransene er møjsommeligt rullet i hånden. Det giver en meget rustik og personlig udstråling til småkagerne!
Jeg har også selv lavet lidt konfekt i december, men det er bare så hyggeligt at bage med Line, fordi vi begge deler glæden ved julen og den ægte hyggestemning, der kommer, når man bager.



søndag den 5. januar 2014

Madplan uge 2

Så går vi ind i et nyt år og jeg er blevet så glad for at lave madplaner i 2013, at jeg fortsætter stilen her i det nye år. Vi sparer både tid og penge på at lave madplaner. Jeg synes det er så rart, at jeg kun skal handle én gang om ugen og ikke skal bruge tid på at stå i Netto en onsdag aften og prøve på at finde på en ret. Mine madplaner er bygget op om de tilbud de forskellige dagligvarer-butikker har. Der er både god inspiration til madplanen og penge sparet ved at kigge i tilbudsaviserne.
Her i weekenden skal vi til 70 års fødselsdag og jeg er ikke helt sikker på, om vi spiser hjemme søndag, derfor har vi kun handlet til hverdagene.

Madplan uge 2
Mandag: Kyllingelår med honning og sesam hertil dampede grøntsager og kikærtesalat med grøn pesto
Tirsdag: Græskar/chilisuppe m. groft brød
Onsdag: Helstegte kyllingefileter, tomatsalat og bagte pastinakker
Torsdag: Fiskefrikadeller med grøn salat og bønne/pastinak pomfritter
Fredag: Oksekødsfrikadeller hertil cremet grov pastasalat

Sjov julepyntning på jobbet

På min tidligere arbejdsplads (skiftede jo job midt i december) pyntede jeg op til jul i starten af december sammen med min dygtige og meget kreative kollega Camilla.
Der står sådan en dum stang midt i kontoret og vi havde længe joket om, at bruge den som kalenderlys i december.
Camilla skar tal i selvklæbende vinyl og pynt samt flamme i pap. Hver dag fjernede vi så et tal og rykkede flammen, så lyset "brændte ned". Den har fået rigtig mange kommentarer med på vejen. Alle er dog enige om, at det var en sjov ide.
Se Camillas indlæg om kalender"stangen" her

 

lørdag den 4. januar 2014

Julepynt af Hama-perler || Flagranke

Jeg har i år kreeret lidt forskellig julepynt af de kendte rørperler fra Hama. Jeg har lavet en rigtig flot flagranke til juletræet.

hama perler flag ranke til juletræ

flagranke til juletræ af hama perler dannebrog

Jeg har lavet 18 små dannebrogflag på en stor firkantet perleplade. De 18 flag er bundet sammen til én lang flagranke med hvidt bomuldsgarn. Jeg har også lavet julehjerter og snefnug af Hama-perler - se indlægget her.

flagranke til juletræ af hama perlerflagranke til juletræ af hama perler

Julepynt af Hama-perler || Snefnug og hjerter

snefnug hama perler juletræ ophænghama perler julehjerte rød hvid

Jeg har i år kreeret lidt forskellig julepynt til juletræet af de kendte rørperler fra Hama. Jeg har lavet hvide snefnug ophængt med forskellige farver bomuldsgarn og små røde/hvide julehjerter.

 snefnug hama perler juletræ ophæng
Jeg har lavet to slags snefnug og de lavet på sekskantede og stjerneformede plader. Der findes uendelig muligheder og kombinationer for snefnug, det er bare med at få gang i fantasien.

hama perler julehjerte rød hvidhama perler julehjerte rød hvid

Julehjerterne er lavet på en stor firkantet plade og ophængt med hvidt bomuldsgarn. Jeg har også lavet en flagranke, se mere her.

fredag den 3. januar 2014

Kærestens fødselsdag

Søndag d 24. november havde kæresten fødselsdag og det blev fejret af to omgange. Først fredag, hvor mine forældre og søskende kom til aftensmad og dernæst på selve dagen, hvor kærestens familie kom til eftermiddagskaffe med boller og lagkage.

Fredag havde vi lavet kylling i fad med chorizo med vilde ris, brød og salat til. En lækker ret, som jeg før har delt med jer på bloggen. Den er i min verden et hit som gæstemad, fordi det hele kan laves på forhånd (salat, ris, fad), så man ikke står med en masse, der skal tilberedes i sidste øjeblik.
Brødet, vi fik til, bagte jeg selv og den opskrift delte jeg med jer i dette indlæg.


Til dessert fik vi kaffe og en lækker gulerodskage med flødeostglasur.


Jeg bagte jeg nogle rigtig lækre rugbrødsmuffins af en rugbrødsblanding fra Finax (den gule med  solsikkerugbrød) i en smurt metalmuffinform. Jeg tænker, at de også vil være lækre som madpakkebrød. Her var de tænkt som et grovere og mere mættende alternativ til fødselsdagsbollerne.
 
 
Søndag på selve dagen sov kæresten længe, fordi han  havde været i byen. Jeg vækkede ham med toast og cola, som det var ønsket fra ham.
Flaget blev hejst og vejret var så lækkert.
 

 

Søndag bagte jeg fødselsdagsboller, som desværre blev ret flade, fordi ovnen gik ud og jeg ikke opdagede det, før de havde stået i en halvlunken ovn i 20 minutter. Jeg tog derfor ikke lige et billede af dem, men, de smagte godt. Kæresten havde samlet en rigtig lækker lagkage med bl.a. hindbærcreme, banan og chokolade. 

torsdag den 2. januar 2014

Jeg er her endnu! || Julepynt og julehygge

Ja, jeg er jo kommet bagud med udgivelse af (jule)indlæg. Dels fordi julen er en travl tid, men allermest fordi jeg startede nyt job i december. Det har været en stor omvæltning og der har ikke været overskud til bloggen.
Jeg er tilbage nu og selvom det er blevet januar vil jeg gerne vise jer lidt stemningsbilleder og julepynt fra vores hus. Dette bliver aboslut ikke det sidste juleindlæg i januar. Man kan jo sige, at jeg bare er i rigtig god tid til julen 2014...



Nytår 2013/2014

For tredje år i træk var vi værter for nytår. Se indlægget om nytår 2012 her
I år fik vi mad udefra, det var virkelig nemt og det var en rigtig fin menu vi havde fået bestilt. Vi bestilte fra Smageriet, der havde tre forskellige nytårsmenuer at vælge imellem. Vi bestilte mellem menuen til 249 kr. pr. kuvert og var godt tilfredse.
Jeg skrev menuen på den store tavle ude i gangen, så alle kunne følge med i, hvad vi skulle have at spise i løbet af aftenen.


Jeg havde dækket bordet med glimmerkugler fra Netto (samme slags, som jeg brugte i min adventsdekoration - bare en anden farve), hyacinter i Royal Copenhagen termokrus og serpentiner.

royal copenhagen glimmerkugler glimmer hyacint blåroyal copenhagen glimmerkugler glimmer hyacint blå

Bordkortene lavede jeg som stjerner i hvidt selvtørrende ler og det passede rigtig fint ind i borddækningen.

selvtørrende ler navnekort stjerne hvid nytårselvtørrende ler navnekort stjerne hvid nytår

Nogle af gæsterne havde selv bagt og medbragt kransekage formet som en pyramide for at prøve noget nyt. Den var rigtig god og blev skyllet ned med champagne og Asti til midnat.



Jeg fik ikke taget et outfitbillede, men jeg fik da taget et obligatorisk nytårs-selfie et godt stykke hen ad aftenen. Alt i alt en rigtig god og hyggelig nytårsaften. Nu kan 2014 bare komme an!