Jeg har ledt efter sorte ensfarvede leggings i str. 56 til Malou, men det er åbenbart ikke noget babyer bruger. Det er i hvert fald ikke til at opdrive.
Jeg har derfor syet nogle selv.
Jeg har lavet mit eget mønster ud fra et par leggings (H&M) der sidder godt på Malou.
Efter jeg havde tegne mønsteret af syede jeg et prøve-par og justerede lidt i mønsteret i forhold til sømrum og oplægningen.
Det blev til fire par leggings i str. 56 til den lille dame, så nu mangler hun bestemt ikke mere tøj! To par i sort jersey, et par i grå jersey med stjerner og et par sandfarvede med små sorte trekanter. Alt stoffet er fra Stof og Stil.