Madplanen for uge fire var nem at lave, fordi der er rigtig mange dage, hvor vi ikke er hjemme.
Mandag: Rester fra weekenden
Tirsdag: Laksesteaks, med grønne bønner, fuldkornsspaghetti og mornaysovs
Onsdag: Vi er til fødselsdag
Torsdag: Tine er ikke hjemme
Fredag: Oksekødsfrikadeller med tzatziki og couscoussalat
Lørdag: Vi er ikke hjemme
Søndag: Spansk kartoffeltortilla med grøn salat (og evt. rester fra fredag)
Mandag var det oprindeligt planen, at vi skulle have haft kartoffel/broccolisuppe med bacondrys, men da vi har så mange rester fra weekendens mad (læs: kæresten slæbte to fulde fade med hjemmelavet smørrebrød med hjem fra spejdergruppens generalforsamling), så er den droppet indtil videre.
VI købte ind i Bilka for lige under 300 kr. (det er fratrukket en betydelig sum, der gik til bland-selv-slik, men da det ikke er en del af madplanen, så taler vi ikke om det....)
Vi fik også byttet tre fulde ark med guldmærker til tre virkelig lækre knive. De er dejlige at arbejde med og meget meget skarpe...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.