Jeg er lidt langsom i optrækket, men i år vil jeg være med på bølgen (måske er jeg bare soooo last year?)
Pluk de nyeste friske skud af skvalderkålen. De skal være lysegrønne og må gerne være så nye, at de ikke har foldet sig helt ud endnu.
I sidste uge lavede jeg en lækker kartoffelpizza med hakket skvalderkål (under kartoflerne) og en hvidkålssalat med melon, æble, mandler og rå skvalderkål i.
Skvalderkålen givet et fint pift til både pizza og hvidkålen.
Bollerne smager ikke rigtig af skvalderkål, men de gode vitaminer er der jo stadig. Brug evt. det kogte vand for at få både en fin grøn farve og flere vitaminer med.
Tirsdag fik vi bl.a. tomatsalat med hakket skvalderkål i bunden i stedet for basilikum. Det var rigtig lækkert og jeg kan virkelig anbefale at bruge (gratis) skvalderkål fra haven i stedet for (dyr) basilikum.
Jeg serverede tomatsalaten med store skiver tomater, mozarella og hakket skvalderkål i bunden (billedet viser salaten in progress, så man kunne se skvalderkålen). Jeg lavede en dressing af olivenolie, balsamicoeddike og salt/peber. Til sidst dryssede jeg med hakkede rødløg.
Torsdag lavede jeg denne ret fra Karolines Køkken, hvor jeg udskiftede alle krydderurterne med skvalderkål både i kalkunen og i kartoffelsalaten. I kartoffelsalaten var der dog også en rest persille fra vindueskarmen. Skvalderkålen gav en god syrlig smag til kalkunen, lidt citron-agtigt.
Uhmm det ser vildt lækkert ud - jeg skal da vist på jagt efter skvalderkål hjemme :)
SvarSlet