onsdag den 3. juli 2013

Køkkenhave og drivhus

Det gror og gror i drivhus og køkkenhave!

Vi har allerede høstet bunker af pluksalat, rucola og hvidløg. Samt et par enkelte ærtebælge. Gulerødder og rødbeder vokser fint.
Jeg savner radisserne. Dem vil jeg have til næste år.
Jeg har ikke fået luget så godt de sidste par uger, men det hele gror alligevel fint i højbedet.
"Salatskålen", som jeg kalder den. En stor zinkbalje med rucola og pluksalat, sået af to omgange, derfor de små spirer.
Jeg bruger også flittigt af krydderurterne. Især purløg og oregano. Timian synes jeg er svær at bruge.
Timian, purløg, oregano og lidt persille.
Squashplanterne vokser sig store og stærke og mon ikke, de snart bærer nogle lækre store squash? De er i hvert fald så småt på vej.

Midt i billedet ses en minisqaush, der vokser fint.
Squashen står i krukker på fliseterrassen i baghaven.

Der er mange ribs på busken i år og jeg vil prøve at sætte net over, når bærrene modner. Sidste år tog fuglene nemlig ALLE bærrene på en enkelt dag.
Der er ved at komme røde bær på ribsbusken.
Der er virkelig godt gang i drivhuset, selvom jeg var sent ude med planterne. Se bare forskellen på disse billeder, der er taget med tre ugers mellemrum. Jeg har plantet jungle-agurk, aubergine og tre tomatplanter (gul cherrytomat). I drivhuset står der også en krukke med mynte, en krukke med basilikum og hornviol stiklinger.
Fredag d. 28. juni
Fredag d. 7. juni
Desuden har jeg fået anskaffet mig den første gadget til mit drivhus: En automatisk vinduesåbner til vinduet i drivhusets tag. Vinduesåbneren fungerer ved hjælp af hydraulik. Der er en cylinder med olie, der via et stempel presser vinduet op, når olien udvider sig, som den gør, når den bliver varm. Når vejret bliver koldere, så trækker olien sig sammen igen og stemplet trækkes tilbage og vinduet lukkes. Så kan de "små" planter få lidt luft, når sommeren er på sit højeste, uden at jeg skal huske at åbne/lukke. Det er smart.
Vinduesåbneren er modellen Univent fra Vitavia, der passer til drivhuset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.