Jeg ønsker mig bl.a. en super lækker gasbrænder til spejderturene, så jeg kan lave koge vand til kaffe på få minutter.
En ny cykelhjelm er snart nødvendig, da den gamle er slidt og trænger til udskiftning. Denne fra Nutcase er så fin med prikkerne, synes jeg.
Æggebægrene "Bordfolk" skaber en hyggelig stemning på morgenbordet og de måtte allesammen gerne bo hos mig.
Bogen med strikketips er god at have ved hånden, når jeg skal starte nye projekter på pindene.
Kaj Bojesens sangfugle er jeg helt vild med, og jeg kan slet ikke beslutte mig for, hvilken af dem, jeg ønsker mig mest.
Parfumen fra Lancomé fik jeg som en lille prøve i Matas og den er virkelig god til mig, så den ønsker jeg mig.
Jeg kunne godt tænke mig at bage lækre brød i den fine runde hævekurv.
Husnumrene fra Kähler er super fine og jeg ønsker mig både et til husmuren og et til reolen indenfor.
Vi har ikke noget æggeur, og klarer os sådan set fint med telefonernes tidstagning, men der er bare noget hyggeligt over et rigtigt æggeur og dette vil pynte fint ved siden af den lille røde hoptimist, der allerede står i køkkenet.
Så mange fine og farverige ønsker, du har samlet sammen. Jeg er ellevild med cykelhjelmene fra Nutcase - de er så søde og sjove.
SvarSletTak, Rikke. Ja de er altså bare så fine de cykelhjelme. Jeg har altid haft den almindelige slags, så nu må det være :)
Slet