Æblerne gør, at bollerne er gode fugtige og ikke bliver så hurtigt tørre.
Lun æblebolle med hjemmelavet æble-hyben marmelade og smør |
Første plade ude af ovnen. Der er allerede hapset en bolle til prøvesmagning :) |
24 stk.
Ingredienser
50 g. gær
2 dl. lunken vand
300 g. æble (skrællet og uden kernehus)
1,5 spsk. akaciehonning
2 tsk. salt
1 æg
2 dl. creme fraiche
60 g. havregryn
200 g. grahamsmel
Ca. 600 g. hvedemel (put i lidt ad gangen og stop, når dejen har en god konsistens)
Fremgangsmåde
Riv æblerne fint. Hæld vandet i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt æbler og de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Ælt dejen godt igennem på en røremaskine 15 - 20 minutter på mellem trin.
Dæk skålen med et viskestykke og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 45 minutter - 1 time.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 24 stykker og form dem til boller. Fordel bollerne på bageplader med bagepapir og lad bollerne efterhæve tildækket i ca. 30 min. Pensl med vand og bag bollerne en plade ad gangen midt i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.
De smager rigtig godt - har selv bagt dem nu :)
SvarSletJa, de er gode :)
Slet