Så er der lige en madplan for ugen. Vi er ikke så kreative og prøver at få tyndet lidt ud i fryser og skabe. Desuden har jeg for første gang prøvet at bestille en kasse fra Aarstiderne, der kommer i morgen torsdag. Vi har bestilt mixkassen, der indeholder frugt og grønt der er nemt at få spist og hvor det meste kan spises rå. Jeg glæder mig til at se, om vi kan få det brugt. Indtil videre har vi bestilt til hver 14. dag, men man kan ændre sin bestilling, bestille ekstra/andre kasser og afbestille rigtig nemt via deres app til Iphone og Ipad.
Når køkkenhaven rigtig kommer i gang om en måned til halvanden, så regner jeg med at der er nok grønt i den til at vi ikke skal have kasse fra Aarstiderne.
Madplan for uge 15
Mandag: Glaseret hamburgerryg med flødekartofler og lynkogte grønne bønner (fra søndag)
Tirsdag: Hønsekødssuppe med kød- og melboller
Onsdag: Helstegte laksesteaks med nye grønne asparges, bådkartofler og hollandaisesovs
Torsdag: Kyllingestykker med broccoli og champignon i mornaysovs. Hertil grov pasta.
Fredag: Hele kyllingefileter med honning og sesam hertil perlespeltsalat
Lørdag: Frikadeller med grøn salat og bådkartofler
Søndag: Til fødselsdag så ingen aftensmad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.