Jeg har brugt en lørdag i det skønneste selskab! Jeg har været "turist i egen by" sammen med
Line, der har skrevet om vores dag i
dette indlæg.
Når man er ude i verden eller bare besøger en anden by i Danmark, så undersøger man, hvad det er muligt at opleve. Det er jeg ikke særlig god til at få gjort i min egen by - Odense. Så det måtte vi få gjort noget ved.
Vi startede ud med at spise en lækker brunch-buffet på Eydes Gastro Pub. Det er et sted, jeg klart vil anbefale, hvis man skal spise brunch i Odense. Det er en god og meget varieret brunch buffet til en yderst rimelig pris. Der er alt, hvad hjertet begærer af brunch, morgenmad, frokost-anretninger, frugt, kage, brød osv. Buffeten koster kun 129 kr. og drikkelse tilkøbes til fair priser. Vi fik kaffe og friskpresset appelsinjuice til.
|
Første omgang fra den lækre brunch-buffet |
Efter et solidt måltid drog vi ud i Odense City. Målet var
Møntergården - Odenses kulturhistoriske museum, der blev totalrenoveret i og genåbnet i august 2013. Museet har to permanente udstillinger "Fyn midt i verden", der er placeret i de nye museumsbygninger og "Byens liv", der er placeret i den gamle købmandsgård og handler om Odense. Som to historisk interesserede voksne mennesker, brugte vi rigtig lang tid i hver udstilling. Vi læser stort set alle skilte og opdager og snakker undervejs. I de nye bygninger er udstillingerne delt op med temaer og ikke på traditionel vis i tid. Det giver en rigtig god dynamik i udstillingerne, der giver mange gode vinkler på Fyns rolle op i gennem tiden.
|
Der er mange forskellige udstillede genstande. Her er en lut fundet i en mose. |
|
Hat med tilhørende skulderpynt og slevfølgelig hatteæske. |
|
Udstillinger er et godt miks af ting fra gammel og nyere tid |
Der er masser af aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Der er små film, udstillede genstande, man må røre ved, spil, lege, man kan skrive med fjerpen og blæk samt slå sin egen mønt. For to voksne med et barnligt sind, var det rigtig sjovt at kombinere museumsbesøget med interaktive tiltag.
Vi brugte næsten fire timer i alt på at se alle udstillingerne på Møntergården. Det kan sagtens gøres hurtigere, men vi havde god tid og ville gerne have det hele med.
En billet til Møntergården koster kun 50 kr.
Som bonus fik vi en fribillet til Odense Bys Museer ved at besvare et spørgeskema, så inden årets udgang skal vi på den igen som turister i Odense.
|
Der er rig mulighed for at føle og dufte udstillede genstande. Der er noget for alle sanser. |
|
Selv den fynske brunsviger er kommet i montre |
|
Møntergårdens "vartegn" er et kæmpe stort Ingrid Marie æble. |
Vi sluttede dagen af med at gå i "H.C. Andersens fodspor". Et nyt og gratis tiltag i Odense, hvor man via en folder eller en app (
findes her) kan følge en rute i Odense, der går forbi 13 seværdigheder, der har tilknytning til H.C. Andersen. I app eller folder, er der en lille fortælling om hvert af de 13 steder. Ruten er markeret med fodspor i str. 47, samme størrelse som HCA himself, og er lige lidt over 3 km. lang. Det er en rigtig hyggelig tur og selv som indfødte Odenseanere lærte vi noget nyt om digteren.
|
H.C. Andersens barndomshjem |
|
Det charmerende kvarter, hvor H.C. Andersen er født. Dengang var det et slumkvarter for byens fattigste. |
|
H.C. Andersens fødehjem |
De tre billeder fra HCA ruten har jeg lånt af Line, da min telefon løb tør for strøm.
Tak for den hyggeligste dag! Jeg har besluttet mig for at slæbe mine forældre med derind. Tænker det må være en udstilling lige for dem, når du nu er vokset op her i byen :-)
SvarSletGlæder mig til at bruge fribilletten på endnu en omgang turist i egen by.
/Line
God ide med de gamle! Og synes sagtens, man kan se udstillingerne igen. Ja, vi må lige have fundet ud af, hvilket museum vi vil besøge :)
Slet