onsdag den 25. februar 2015

Graviditet og motion

I denne uge, skal jeg til graviditets-svømning for første gang. Jeg kan mærke, at de ekstra kilo på maven tynger mig i mine normale motionsrutiner, så jeg er på udkig efter nogle alternativer, da jeg gerne vil fortsætte med at træne så længe som muligt.
Jeg løber stadig, dog noget langsommere end jeg plejer og jeg træner stadigvæk på aerobic-hold i fitnesscenteret. Jeg stoppede med at styrketræne omkring uge 21, da jeg fik ondt i lænden. Desuden cykler jeg 8 km. til og fra arbejde hver dag og det er skønt, at få rørt kroppen efter otte timer på kontoret.
Jeg døjer desværre allerede med lægkramper, men kun når jeg dyrker motion. Jeg prøver, at holde det i skak ved venepumpe-øvelser inden træning, samt magnesium-tilskud og det hjælper lidt. Det er træls, at det er benene og ikke konditionen, der begrænser mig.

Jeg løber stadig med løbeklubben på jobbet hver tirsdag, men tempoet er sænket og jeg løber ikke så langt som de andre. Både pga. lægkramper, men også for, at de andre ikke skal vente så længe på mig :) Billedet er fra sidste uge.
Der går ikke lang tid, inden jeg skal hoppe i en graviditets-badedragt, hvis jeg bliver vild med svømningen, men jeg synes, det er svært at finde en, der er pæn. Jeg kan ikke forstå, at de fleste af dem skal være så nedringede. For gravide har da ofte også fået større bryster i takt med at maven er vokset, og hvem har lyst til, at babelutterne titter frem under svømmeturen?


1: Sort, Carriwell 200 kr.
2: Stribet med rødt bånd, Mamalicious 260 kr. (fås også i ensfarvet sort)
3: Mørkeblå/stribet JoJo 299 kr. (fås også i ensfarvet sort)
4: Mønstret med firkanter Mamalicious 260 kr.

4 kommentarer:

  1. Super sejt du stadig træner! Jeg orkede INTET ud over at cykle og gå i ny og næ, og så graviditetssvømning ;-) Til det formål købte jeg bare en almindelig badedragt fra www.mosthave.dk - de er tit på halv pris. Den har jeg så også brugt efterfølgende, synes ikke lige man gider i bikini efter en fødsel når den står på babysvømning :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet! Jeg har en alm. badedragt, men den er udspændt til det yderste i øjeblikket ;) Måske jeg skal prøve at købe en alm. badedragt bare i en større str.

      Slet
  2. Du er så pissesej, at du holder motionen ved lige. Og at du stadig gider vores torsdagstræning til attack! Det er jo ikke det samme uden dig. Fatter heller ikke lige, hvorfor badedragter skal være så nedringede...

    /Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det er så hyggeligt at træne med dig. Det vil jeg ikke undvære, så længe det er muligt :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.