onsdag den 18. marts 2015

Status på graviditeten uge 27

Nu har jeg været gravid i 27 uger (sådan ca.) og jeg tænkte, at det var tid til en lille status over, hvordan jeg går og har det, når der sidder en lille fodbold på min mave. Der sker så mange ting, når man er gravid og jeg kan faktisk ikke huske, hvordan det var, dengang jeg ikke havde et lillebitte menneske i maven.

Uge 26
Status uge 27

  • Babypigen vejer omkring 1000-1200 gram og jeg har taget 9 kg. på. Suk.
  • Jeg kan stadig se mine fødder, hurra!
  • Mit maveskind har aldrig været mere fast...
  • ...og udspændt og kløende og stramt på den klaustrofobiske måde
  • Jeg mærker små søde spark mange gange om dagen, hver eneste dag
  • Jeg kan ikke sove uden at ligge i ske med en ammepude. Den ligger mellem mine ben og understøtter også maven
  • Jeg skal tisse sådan ca. 70 gange i døgnet
  • Der er nogen i husstanden, der påstår, at jeg lider af humørsvingninger; glad, ked af det, rasende, kærlig. Altsammen indenfor 10 minutter
  • Jeg er enten ved at dø af sult eller propmæt. Der findes ikke en mellemting
  • Jeg er startet til gravid-yoga og det er læææækkkert!
  • Jeg har halsbrand. Meget ofte. Flere gange om dagen. Det eneste, der hjælper er tyggetabletter fra Apoteket
  • Jeg har ikke fået strækmærker! Endnu...
  • Mit tyngdepunkt har ændret sig så meget, at det nu er blevet svært at stå på et ben og tage sokker på
  • Vi er ikke gået i gang med børneværelset endnu. Overhovedet ikke. Jeg panikker en smule over det, mens kæresten synes, vi har god tid endnu.
  • Min indre termostat er gået i stykker. Jeg har det SÅ varmt. Hvornår starter sandal-sæsonen?
Uge 27

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.