lørdag den 16. juli 2016

Spisesmække og sengesæt til dukken

Malou spiser selv sin havregrød om morgenen og sådan en omgang er altså temmelig klistret. Vi har været igennem et hav af spisesmække, men enten er de for korte (jeg kan godt lide, når skålen kan stå ovenpå smækken), for smalle (så tøjet indenunder alligevel bliver smurt ind) eller for store ved halsen (Malou er jo ikke den største, så selvom hun er fyldt et år, kan hun stadig ikke fylde halsudskæringen ud på mange spisesmække og så ryger der masser af grød ind på tøjet)
Jeg har derfor tegnet mit helt eget mønster ud fra to gode spisesmække, der lige manglede lidt hver især.
Jeg har klippet dem ud i ganske almindelig voksdug og syet velcro-lukning på. Kanten trævler ikke, når det er voksdug, så den har jeg ladet stå rå. Enkelt, billigt og det virker! Fem styks blev der ud af den rest dug, jeg havde liggende.


Jeg fik også syet et lille sengesæt til dukkevognen nu, da maskinen stod fremme. Malou har endnu ikke fattet interesse for dukker, men det kommer nok. Lige nu bliver dukkevognen brugt til at transportere skatte (LEGO, sko, fjernbetjeningen) rundt i huset med. Bestemt heller ikke en dårlig funktion ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.