onsdag den 23. november 2016

Min weekend

Det er så hyggeligt, at dele de her weekendindlæg med jer, så nu kommer her endnu et. Det minder umiskendeligt meget om de foregående, for vi har ikke lavet det store. Men det er helt planlagt med "tøffetid", som nogle kalder det. Vi har haft nogle hårde uger med masser af sygdom, så vi har brugt weekenden hjemme og på at lade op til den kommende julemåned, hvor der altså kommer lidt mere ræs på weekenderne.
Fredag var Malou og jeg hos lægen, da Malou døjer en del med væske ørene. Desværre er det ikke blevet bedre, så nu skal hun forbi en ørelæge. Hos lægen fik jeg denne kommentar med på vejen og jeg synes stadig, at det er ret sjovt.

Fredag skiftede far pærer i bilens forlygter og Malou øjnede lige en mulighed for at kravle op på forsædet. Selvfølgelig med cykelhjelm, man skulle jo nødig slå hovedet 
Lørdag formiddag brugte vi bl.a. på puslespil. Malou er blevet ret glad for det, men skal stadig have små hints for hun kan ikke se, hvor brikkerne hører til. Vi kan få lang tid til at gå med det, for når hun har bygget ét puslespil, så skal hun prøve et nyt. Jeg drak et par store krus kaffe imens, for Malou sover rigtig dårligt om natten for tiden, formentlig pga. væsken i ørene.
Efter Malou havde sovet middagslur gik vi en tur op for at handle og bagefter sad Malou på køkkenbordet og lavede "mad" med sin egen lille gryde med sutter og clementinbåde i, mens jeg lavede aftensmad. Mormor, morfar og onkel kom på besøg for at spise og det var rigtig hyggeligt. Vi fik græsk macaronifad og grønkålssalat. Jeg fulgte denne opskrift på pastaretten og den kan godt anbefales, hvis man er kørt lidt træt i pasta/kødsovs og lasagne, for det er en udemærket variation heraf.

Puslespil er et kæmpe hit for tiden. Især dem med bondegårdsdyr.
Malou elsker biler (og traktorer, men dem ser vi altså ikke så mange af i parcelhuskvarteret) og kommenterede hver eneste bil vi mødte på gåturen med et højt "BIIIIII"
Efter middagsluren i barnevognen med en elefanthue på, var rottehalerne blevet ret flade
Søndag morgen vågnede Malou allerede kl. 5:30 og var super frisk. Det tog dog moren en halv times tid at få øjne og komme ud af sengen, men det er nu altså også hyggeligt at ligge og putte lidt under dynerne. Alt før kl. 6 er om natten, hvis du spørger mig.
Det er heldigvis meget sjældent, at hun vågner så tidligt. Det kan faktisk nok tælles på en enkelt hånd, hvor mange gange hun er vågnet før kl. 6 i hele hendes 1,5 år lange liv (som i "nu skal vi stå op"-vågen og ikke opvågninger om natten, for dem har vi virkelig maaaaange af for tiden)
Om formiddagen lavede vi julehemmeligheder, som jeg desværre ikke kan afsløre mere om endnu, da der lejlighedsvis er bedsteforældre, der ser med herinde. Efter juleaften, skal jeg nok vise, hvad vi har kreeret, indlæggene er faktisk allerede skrevet og ligger klar til udgivelse.
Efter middagsluren, var der ophold i regnen, så Malou og jeg tog regntøj på og legede udenfor i den våde have i 20-30 minutter, indtil det igen begyndte at regne og så ville Malou gerne ind.
Aftensmaden stod på rester af gårsdagens macaronifad og grønkålssalat og så fik endnu en dejlig weekend en ende.
Næste weekend og dem i december bliver der knald på med fødselsdage, arrangementer, julefrokoster og julegaveshopping, så det var nok den sidste weekend i år, hvor vi har "fået lov" til at lave ingenting.

Når man allerede vågner kl. 5:30 er det tiltrængt med en omgang Netflix (Lille Røde Traktor) og kiks allerede kl. 8:30
Søndag eftermiddag smuttede vi ud i haven for en kort bemærkning, mens der var lidt ophold i regnen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.