mandag den 27. februar 2017

Børnevenlig madplan uge 9

Vi ændrede planer i går (søndag) og spiste hos mine svigerforældre, så det kyllingefarsbrød vi skulle have haft i går, det skal vi have i dag i stedet for.
Onsdag skal vi prøve måltidskit nr. 2 fra Knorr. Det er dem, jeg tester igennem Buzzador. Den med Tikka Masala var helt ok, men ikke nogen vild smagsoplevelse.
I weekenden henter vi tapas med en deal jeg købte for 14 dage siden. Jeg elsker at spise tapas, fordi det er så hyggeligt at sidde og nulre med brød, ost og pølse med et godt glas rødvin til. Vi regner med at Malou får en portion pasta med kødsovs fra fryseren og så hygger vi voksne med tapas og vin, når hun er puttet. Jeg går meget ind for, at vi alle tre spiser fælles aftensmad sammen, men en sjælden gang imellem er det altså tiltrængt med lidt voksentid.

Mandag: Kyllingefarsbrød med peberfrugt og parmaskine, bagte rodfrugter og grøn salat
Tirsdag: Farsbrød fra mandag
Onsdag: Thai Green Curry
Torsdag: Ovnbagt kyllingefilet, stegte grøntsager med spidskål hertil fuldkornspasta
Fredag: Laks i fad med mascarpone (som her) hertil ovnkartofler og grøn salat
Lørdag: Tapas
Søndag: Græsk macaronifad (som her) og grønkålssalat med granatæble og feta

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.