søndag den 22. oktober 2017

Børnevenlig madplan uge 43

Vi har snakket om frikadeller og stuvet hvidkål på kontoret i denne uge, så jeg fik simpelthen sådan lyst til at lave det. Det er den perfekte efterårsret og så elsker jeg i øvrigt stuvet hvidkål, så det er faktisk lidt overraskende, at jeg slet ikke har lavet det endnu, selvom efteråret er godt i gang.
Alle varer er igen handlet hos nemlig.com (græskarsuppen ligger dog allerede i fryseren, lavet i sidste weekend, fordi jeg fik to lækre hjemmedyrkede hokkaido-græskar af en fra mødregruppen) og inkl. madpakker, mellemmåltider, grønt og frugt til ugen kom jeg af med 600 kr.
Jeg elsker i øvrigt nemlig.coms koncept med "gaver" (gratis varer). Hver eneste uge er der forskellige varer man kvit og frit kan lægge i kurven. I denne uge har vi derfor fået en pakke tyggegummi, en lille børneyoghurt, en bolleblanding og den nye pålægsspread fra Tulip. Det skifter, hvilke varer, det er, men jeg har ikke oplevet, at der ikke var nogle gaver at vælge. Sidste gang fik vi en dåseøl, en pakke tyggegummi og en snackpose med saltede nødder/bønner.

Madplan uge 43
Mandag: Laksefileter med citronskiver, grønne bønner og frisk pasta
Tirsdag: Hokkaidosuppe med bacondrys og groft brød
Onsdag: Frikadeller med stuvet hvidkål og kogte kartofler/gulerødder
Torsdag: Frikadeller med stuvet hvidkål og kogte kartofler/gulerødder
Fredag: Jeg spiser ikke hjemme, manden finder selv på
Lørdag: Vi spiser hos mine forældre
Søndag: One pot ris med kylling og grøn salat

Fine gratis gaver fra nemlig.com

2 kommentarer:

  1. Lækker madplan :-) Og fedt med de gratis ting - jeg er så misundelig på at nemlig leverer hos jer. Håber de snart kommer til Esbjerg!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det er så smart. Hvad med Coop Mad, leverer de ikke hos jer?

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.