Vi udvider familien til juni!
Vi har fået overstået en 20-ugers scanning/misdannelsesscanning, hvor alt så perfekt ud, men den lille baby lå med krydsede ben, så sygeplejersken kunne ikke se kønnet med sikkerhed. Derfor bookede vi selv tid til en kønsscanning hos jordemoder.dk i Odense og her var der ingen tvivl.
Det er en lillesøster, der ligger inde i maven!
Vi har gemt stort set alt tøj og udstyr fra Malou, så vi har ikke det store behov for indkøb denne gang, men lidt hjemmestrik slipper lillesøster altså ikke for. Jeg har allerede strikket en lillebitte Lillebrors Romper til hende og en lilla djævlehue i bomuld. Selvom man er nr. 2, så må man altså godt få lidt nyt.
Min graviditet har, ligesom sidste gang, været præget af enorm træthed og rigtig meget kvalme de første 16 uger. Det er lettet nu og jeg nyder at "være mig selv igen" og at den voksende mave endnu ikke er en hindring for mig. Jeg er 20 uger henne og mærker nu små møf hver eneste dag. Jeg glæder mig sådan til, at de bliver kraftige nok til, at Malou og far kan mærke dem udenpå maven.
Stort tillykke :)
SvarSletHvor skønt! Og sikke nogle fine strik-sager!
Det er SÅ dejligt for jer. Og jeg glæder mig helt vildt til at møde hende <3
SvarSlet/Line
Tak søde. Det bliver så dejligt med en lille legekammerat til W <3
Slet