tirsdag den 29. januar 2013

En fleecebetrukket papkasse...

Man skal tit forklare sig, når man er spejder, fordi der er så mange mærkelige traditioner og underlige arrangementer. Dette indlæg kræver ligeså en del forklaring.
Til marts skal jeg på et spejderløb, der hedder Apokalypseløbet. Det er kun de bedste, der kommer med og for at vise sit værd skal man i januar lave en foropgave. Opgavens karakter bestemmes af løbsledelsen og passer i løbets tema.
Well, i år er temaet noget med Mexico og vi skal så lave et mexicansk dinnerset. Javel ja. Ydermere SKAL det laves i ler og bestå af to skåle (Ø10 cm) og et fad (Ø40 cm) OG som bonus skal det leveres så det let kan transporteres samlet og sikkert (læs: I kan da også lige lave en transportkasse)
Vi er fem piger, der skal afsted sammen og vi har besøgt Kulturmaskinens lerværksted alt for mange gange i løbet januar for at lave skåle og fad. Det har været sjovt og lærerigt og personalet er vildt venlige og udstyret er i top (tror jeg, jeg er jo ikke lerekspert, men bare en meget tilfreds underlig spejder)
Opgaven skal afleveres i dag inden 17.30. Inden weekenden begyndte vi at gå i panik over, at vi endnu ikke havde tænkt over, hvordan det nu liiige skulle kunne transporteres samlet og sikkert. I går gjorde vi så noget ved det! (Som altid i sidste øjeblik)
Vi var tre af os der mødtes og syede fleeceposer med knapper til skåle og fad. Og vi fik en mindre hjerneblødning, hvor det virkede som en simpel ide, at betrække en papkasse med fleece!?
Resultatet tog et par timer mere end beregnet (Jeg sad oppe til midnat og syede), men er blevet ret godt, synes vi selv. Nu skal vi så bare vente på pointene.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.