mandag den 15. april 2013

Madplan uge 16

Mine forældre har for nyligt købt en stor pose falafelkrydderi til mig, da de var i BazarFyn. Den skal nu afprøves og onsdag skal vi derfor have falafelkugler i pitabrød, når min søster og bror kommer over.
Jeg har endnu ikke besluttet, om jeg selv skal opbløde kikærterne eller om jeg bare skal købe dem på dåse. Jeg hælder mest til den nemme løsning med dem fra dåse, for det har jeg før gjort med fin succes. Har I nogle erfaringer?

Madplan uge 16
Mandag: Risengrød med både kanelsukker og smørklat :)
Tirsdag: Jeg spiser hos en veninde, rugbrødsmadder til manden, der skal spille fodbold
Onsdag: Grove pitabrød med hjemmelavede falafelkugler og masser grønt. Min søster og bror spiser med.
Torsdag: Kyllingelår med honning og sesam hertil ovnstegte pastinakker og grønne bønner (og fuldkornspasta til kæresten)
Fredag: Jeg spiser hos en veninde
Lørdag: Til fødselsdag hos fælles venner
Søndag: Hjemmebagte burgerboller med oksekødsbøffer og ovnstegte rodfrugter (gulerod, kartoffel og pastinak)

I fredags besluttede vi at bruge aftenen på at køre i IKEA og købe et nyt tv-bord til stuen, da vi har manglet et siden vi flyttede i hus for to år siden. Det blev lidt sent, så på vejen hjem kørte vi forbi Sushikøkken på Skibhusvej og købte en masse lækker sushi med hjem. Total god fredagshygge!


Da vi skulle til at samle tv-bordet, var der en stor skramme i, så det skal vi ud og have byttet. Øv altså, så troede man lige, at man ENDELIG havde fået et tv-bord...


2 kommentarer:

  1. Mmm, sikke en lækker madplan. Jeg bruger primært kikærter fra dåse, da jeg af bitter erfaring altid glemmer at sætte dem i blød natten over :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi. Tak for rådet. Jeg brugte dem fra dåse og falaflerne blev virkelig lækre :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...