onsdag den 26. juni 2013

Glimt fra fra nogle travle dage / Mange billeder

Jeg har haft et par virkelig begivenhedsrige dage og vil lige dele mine glimt fra den med jer sådan ca. fra torsdag til mandag. Jeg har haft fri mandag, og det har været virkelig lækkert med sådan en forlænget weekend.
Jeg vil lige advare om en god omgang billedspam i dette indlæg!

Torsdag aften drak jeg rødvin i haven og skrev båltale til Sct. Hans i spejdergruppen sammen med min gruppeleder-makker.

Lørdag formiddag var jeg ved frisøren og der røg ca. 15 cm. af de lange lokker og jeg fik lyse striber i. Jeg er selv meget tilfreds med resultatet. (Og det må åbenbart passe meget godt til mig, for der er næsten ingen, der har bemærket, at jeg har ændret hårfarve og -længde!!)


Lørdag aften var jeg til Kim Larsen og Kjukken koncert i silende regnvejr, men humøret var i top og bandet var i hopla. Vi fik danset i mudderet og skrålet med på sange som Jutlandia og Kvinde Min.


Bagefter tog vi på værtshus og drak (flere) øl.

Jeg har plukket hyldeblomster med søde Line søndag formiddag og lavet virkelig meget hyldeblomstsaft, der nu står og trækker de næste par dage. Der kommer opskrift på bloggen snart.



Søndag eftermiddag var jeg til Sct. Hans i spejdergruppen, hvor vi næsten druknede i nogle ordentlige regnbyger.
Heldigvis vendte vejret midt i arrangementet og vi kunne derfor tænde bål i tørvejr og jeg fik holdt min allerførste båltale for alle de fremmødte, spejdere, ledere, søskende og forældre.


Bagefter tog vi ned på Engen ved Skovsøen i Fruens Bøge og så det store Sct. Hans bål og bagefter dansede vi til gratis koncert med Joey Moe.

Jeg har haft min nye mint&berry blusekjole på til fejring af min svigerinde, der blev student i mandags. Hun fik en flot buket og gave + kort som jeg ikke nåede at få et billede af.



Jeg har desuden brugt 8 timer og 49 minutter på at høre Mari Jungstedts spændende krimi "Den du ikke ser" og jeg er allerede hoppet videre til to'eren "I denne stille nat". Det er krimier lige efter min smag; tilpas spændende uden at blive så uhyggelige, at man får mareridt.
Jeg tester lydbøger hos tjenesten Storytel igennem Buzzador og jeg har stadig to valgfrie lydbøger jeg kan forære væk helt gratis. Skriv en kommentar, hvis du er interesseret.

4 kommentarer:

  1. Skønne, stemningsfulde billeder. Hjemmelavet hyldeblomstsaft kombineret med en hyggelig Sankt Hans aften lyder helt perfekt. Jeg er stadig bitter over, jeg måtte tilbringe min Sankt Hans med næsen begravet i bøger og noter. Åh, suk altså.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke. Tak for din fine kommentar. Jeg synes nu også, der er noget hyggeligt ved at være begravet i bøger og noter :) Det kan man faktisk helt komme til at savne, når man ikke er studerende mere. Tro det eller lad være ;)

      Slet
  2. Kim Larsen, god stemning og kolde øl - det er sommer når det er bedst :D

    - Anne

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...