Kæresten har brugt sin fridag på at komme lidt videre med projekt børneværelse, mens jeg har nusset rundt i køkkenet og gjort klar til gæster. Ikke noget vildt, men man vil jo gerne gøre det godt.
Menuen står på: Pulled pork burgere med hjemmelavet coleslaw og rabarbertærte med hjemmelavet vaniljeis til dessert.
Jeg satte kødet i ovnen kl. 5 i morges, da jeg alligevel var oppe for at tisse (min blære er efterhånden temmelig presset af baby...) og så står det jo sådan set og passer sig selv resten af dagen.
|
Isen er klar til fryseren efter en tur i ismaskinen |
Isen er lavet efter min egen nemme opskrift
her og
tærten med rabarber fra haven klargøres, så den bare lige skal en tur i ovnen, når kødet er kommet ud.
|
Vi har masser af rabarber i haven i år |
Coleslaw er hurtigt lavet med rivejernet til min elskede Kitchenaid-maskine, der også har sørget for at piske og røre vaniljeisen.
|
Det er virkelig nemt og lækkert at lave råkost på maskinen |
Med sådan en menu er der masser af tid til at hygge sammen med gæsterne i stedet for at rende forvirret rundt ude i køkkenet. Det har jeg brug for her en uge før termin, hvor jeg virkelig kan mærke trætheden henad eftermiddag og aften. Så er det bare op med benene og nyde en aften i godt selskab - en af de sidste inden baby ankommer og verden ser helt anderledes ud.
God fornøjelse! Ser lækkert ud :-)
SvarSletTak, det var rigtig lækkert!
SletSkønt - ser sååå godt ud.
SvarSlet- Anne
Tak, det var rigtig lækkert!
Slet