søndag den 7. august 2016

Det vil jeg gerne nå i august...

Så sluttede juli og dermed også min sommerferie. Vi har haft en skøn juli måned og med en uges sol på Rhodos, så har der også været lidt sommervejr imellem de danske regnbyger.

I ferien har der været tid til leg og fuld opmærksom og med lidt hjælp, synes Malou at det er rigtig sjovt at lave puslespil.
Julis liste kan du se her. Fem af punkterne nåede jeg helt sikkert, mens to er nået lige knapt og ét punkt har jeg slet ikke nået.
Jeg er især glad for, at sandkassen blev færdig. Malou leger stort set i den hver eneste dag. Det er fantastisk at se, hvor godt hun leger og hun kan få flere timer til at gå med det.
Vi har haft nogle fantastiske feriedage, hvor der ikke har været meget på programmet. Det har været skønt at komme helt ned i gear. Du kan læse om vores solferie til Rhodos her og spejderlejren i Ry her. Begge dele gik over al forventning med Malou.
Drivhuset bugner af især agurker, men nu er tomaterne også på vej. Det er rigtig hyggeligt at være lidt selvforsynende og Malou kan godt lide at gå med ud og plukke agurker. De skal helst smages på med det samme.
Det går meget bedre på balancecyklen, men der er god plads til forbedring og Malou har slet ikke kørt på den i de 14 dage, vi var på ferie.
Det er ikke blevet til meget sol i Danmark og jeg har faktisk ikke drukket én eneste iskaffe på terrassen, men jeg fik så rigeligt af dem på Rhodos, så det er også ok.

I august måned vil jeg gerne nå at...

  • Nyde den sidste del af sommeren så meget udenfor som muligt
  • Grille og hygge på terrassen - gerne med gode venner og vin
  • Sige hej til allersødeste og meget savnede Line, der er på kort visit i Danmark
  • Holde min fødselsdag og fejre mit sidste år i 20'erne
  • Lege med Malou i den nye sandkasse 
  • Lave sunde og nemme aftensmåltider i hverdagene
  • Tage i svømmehallen med Malou .Hun var ikke helt tryg ved at være i poolen på Rhodos, så det skal vi arbejde lidt med
  • Skære kraftigt ned på mit sukkerindtag, der er eskaleret helt åndssvagt i ferien.
Det har været sjovt at være på ferie, men Malou var glad for at komme hjem til sit legetøj igen. Hun elsker sine Scleich-dyr. De bliver stillet op på række, puttet i kasser, taget op igen, stillet på række osv. 

2 kommentarer:

  1. Gode planer for august! De virker både rare og realistiske. Især nummer tre er jeg kæmpe fan af ;-)

    /Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja jeg går efter fuld score denne måned, så de er ret realistiske ;) Ej, det sidste punkt er nu ret svært (!) Jeg spiste lige en halv plade Marabou i går aftes...

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...