torsdag den 6. oktober 2016

Det vil jeg gerne nå i oktober...

Jeg fik da sprunget september over i min lille føljeton, men nu tager jeg bare fat på oktober i stedet. Jeg synes, det er så hyggeligt, at lægge en lille plan for måneden.
Du kan se min liste fra august lige her, hvor jeg nåede det hele, undtagen det med at grille på terrassen. Det var som om, at vejret i august ikke rigtig indbød til udeliv. Jeg fik også holdt min fødselsdag, den kan du læse mere om her.

I oktober måned vil jeg gerne nå at...

  • Holde (mini) efterårsferie med kæresten og Malou. Vi har fri mandag og tirsdag i uge 42 og vi har endnu ikke nogle planer. Malou har fri fra dagplejen hele uge 42 og skal hygge med sine bedsteforældre, de dage, hvor vi skal på arbejde
  • Komme ud i naturen og nyde efterårets flotte farver
  • Starte på at kigge på julegaveønsker til både mini og jeg
  • Shoppe vinterstøvler til Malou
  • Få gang i mit strikketøj igen
  • Prøve at lette hverdagen ved at bestille dagligvarer hos nemlig.com. De er lige begyndt at levere i Odense og det skal da prøves!
Efteråret er fantastisk, især når solen skinner og man kan putte sig lidt under dynen i barnevognen.

4 kommentarer:

  1. Dejlige gøremål du har sat dig for - og gid vi havde nemlig.con herovre. Ville være så dejligt nemt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja det er så skønt at slippe for at handle :)

      Slet
  2. Jeg håber også, regnen går sin vej og efterlader lyst til en tur i klart efterårsvejr!

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og ellers er det bare på med gummistøvlerne og ud at hoppe lidt i vandpytterne ;)

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...