Jeg har haft en fantastisk god weekend, hvor vi har lavet en masse.
Fredag var jeg til julefrokost på jobbet. Vi startede allerede kl. 15 med bowling og fadøl, herefter tog vi tilbage til firmaet og fik gløgg og æbleskiver. Dernæst var der lækker julebuffet, snaps og fællessang. Der var uddeling af priser og jeg vandt en udklædningspris for at være den mest stjerne-lækre (der var også priser til den mest hjerte-varme og den mest kugle-skøre). Jeg havde bl.a.
disse hjemmelavede stjerne-spænder i håret. Resten af aftenen spillede en DJ op til dans med alt godt fra 90'erne.
|
Stjerner i håret og i ørene |
Jeg vandt en fin julekurv med forskellige lækkerier, men jeg byttede faktisk med ham, der vandt mandelgaven, da han absolut ikke var særligt glad for sin gave. Han havde vundet en stor bonbonniere i glas (
denne) fra Lyngby Porcelæn. Jeg syntes, at byttet var til min egen fordel og det syntes han også, så det var jo helt perfekt.
|
Fadøl, hårpynt, juleudsmykket kantine og gavekurven, der røg videre |
Lørdag formiddag var vi til brunch hos mine forældre for at fejre min søsters 20 års fødselsdag. Malou hyggede sig gevaldigt med den store mængde LEGO Duplo, mormor har samlet på diverse loppemarkeder. En tur i opvaskeren og så er det som nyt.
|
Moster og Malou byggede et højt tårn |
Søndag formiddag afleverede vi Malou hos farmor og farfar og så tog vi ind til gågaden i Odense for at købe de sidste julegaver. Det gik rimeligt tjept, for der var faktisk ikke så mange mennesker. Vi sluttede af med at spise burger og nachos på et af mine yndlingssteder, Café Chinos i Brandts Passage. Det var en rigtig hyggelig dag og rart at have noget voksentid sammen.
|
Gratis chokolade, juleudsmykning og god mad |
Vi tog hjem med alle julegaverne, fik dem pakket ind og manden nåede også en lille lur, inden vi kørte over for at hente Malou og spise flæskesteg hos farmor og farfar. Efter den store burger til frokost var det desværre kun en lille portion aftensmad, der kunne klemmes ned, men Malou var ellevild med den brune sovs.
Da vi kom hjem og fik puttet Malou tog jeg et hurtigt smut over til en veninde for at drikke en kop kaffe og vende verdenssituationen.
|
Hos farmor og farfar kan man sagtens kælke, selvom der ikke er noget sne |
Jeg kan godt forstå, du vandt prisen for mest stjernelækre ;-) Og sikke en skøn weekend, du har haft!
SvarSlet/Line
Tak søde, det var en rigtig dejlig weekend.
SletHvor ser og lyder til til at have været hyggeligt :) Og fint outfittet, rigtig julet!
SvarSletTak :)
Slet