torsdag den 15. februar 2018

Fastelavn 2018

Malou har været til fastelavn i dagplejen som den sødeste lille sommerfugl.
I år var overskuddet ikke til et hjemmesyet kostume, udover de hjemmefabrikerede følehorn (altså piberensere på hårbøjle), men det fortryder jeg faktisk lidt nu. Kvaliteten af det købte kostume er virkelig ringe. Allerede efter at have leget lidt med det derhjemme, røg glimmer og mange af de små pålimede stjerner af vingerne og tylskørtet gik op i en syning, så jeg måtte igang med nål og tråd, inden fredagens fastelavnsfest i dagplejen.
Efter nogle timers brug i dagplejen hang vingerne gevaldigt nedad og skørtet er gået mere op og efter endnu en fastelavnsfest i vinterferien er skørtet faktisk næsten helt skilt ad.Øv, altså!
Men pigen er heldigvis lykkelig for sin udklædning, som hun i øvrigt selv har bestemt og valgt, og så må jeg jo ærgre mig lidt over kvaliteten i stilhed.

4 kommentarer:

  1. Hvor er hun en sød sommerfugl :)

    Det er tit at kvaliteten ikke er for god ved de købe kostumer, ihvertfald ikke ift at de faktisk koster en del!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Det er ærgerligt, når kvaliteten ikke er høj nok til, at kostumerne kan bruges til leg.

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...