onsdag den 20. marts 2013

Nemme minipizzaer || Opskrift

I sidste uge bagte jeg en hel masse minipizzaer til weekendens spejderløb, hvor vi selv skulle medbringe forplejning. De er supernemme at lave og smager godt, så jeg vil da lige dele opskriften med jer.


Til 12 minipizzaer skal du bruge
12 grove pitabrød
½ glas pizzasauce (eller tilsvarende mængde hjemmelavet)
Ca. 400 - 500 g. kødfyld (skinkestrimler, kyllingetern, brunet og krydret hakket oksekød, bacon, pepperoni)
1-2 poser revet ost (alt efter hvor osteglad man er...)

Tænd ovnen på 200 gr. varmluft og beklæd to bageplader med bagepapir.
Placer pitabrødene på bagepladerne og smør dem med pizzasauce.
Tilføj fyld efter eget valg (jeg lavede 12 med kyllingetern og 12 med hakket oksekød) og drys med revet ost. (Rema havde selvfølgelig ikke mere revet ost, da jeg var oppe at handle, så jeg gav hvert pitabrød en skive rigtig ost og det blev altså også ret lækkert)
Bag i ovnen i ca. 15 min. Hold øje med, når osten bliver gylden.

Pak i poser og tag med på spejderløb. Eller picnic, eller i madpakken - mulighederne er mange!
Minipizzaerne kan også fryses, så man har en nem madpakke lige ved hånden, når det kniber...







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...