torsdag den 9. juni 2016

Børnevenlig madplan uge 23


Madplan uge 23
Mandag: Grillet svinemørbrad, nye kogte kartofler og grøn salat
Tirsdag: Burger med hakket okse, masser grønt og små kartoffelrösti
Onsdag: Hjemmelavet koldskål med kammerjunkere (Malou får lidt havregryn i sin koldskål og et par kammerjunkere ved siden af)
Torsdag: Kikærtesalat med stegte kyllingeoverlår (vi koger pasta til Malou)
Fredag: Cremet pasta med cashewsauce og kylling fra torsdag
Lørdag: Vi griller nok
Søndag: Kyllingekødboller i tomatsovs med squash-pasta

Den her uge er fløjet afsted! Jeg er kommet helt skævt ind i ugen, fordi jeg havde fri i mandags på Malous fødselsdag. Jeg bliver derfor ved med at være en dag bagud og f.eks. tro, at det er onsdag i dag, hvor det rent faktisk er torsdag ;)
Madplanen skal I ikke snydes for, selvom ugen snart er forbi.

I dag har jeg haft rabarbertærte med til mine kollegaer for at få bugt med nogle af alle de rabarberstængler i haven. Jeg har lavet den efter min egen opskrift her. Det var et kæmpe hit!
Fordi jeg skulle have kagen med på cyklen, måtte jeg afmontere Malous cykelsæde (Hvilket er meganemt, vi har det fra Yepp) og smide den lille dame på ryggen i viklen, så jeg kunne trække cyklen. Det var så hyggeligt at gå ned i dagplejen, mens jeg fik en dejlig lang krammer af Malou. Det må vi gøre noget oftere i stedet for altid at ræse afsted på cyklen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...