søndag den 11. september 2016

Børnevenlig madplan uge 37

I sidste uge fik vi endnu engang en måltidskasse fra Aarstiderne. Det er altså bare lækkert at få alt leveret til døren inkl. opskrifter. Vi får prøvet nogle nye ting og vi kan spise sundt og varieret selvom, hverdagen er travl og kreativiteten godt kan mangle. Vi er især vilde med Kvikkassen, da maden serveres allerede kl. 17:30 herhjemme så vi har ikke meget mere end ½ time til madlavningen.
Jeg tjekker altid opskrifterne ud, inden jeg bestiller. Vi går især udenom fisk med ben og pak choy (det er en mærkelig grøntsag, som ofte er med hos Aarstiderne...) men vi er helt sikkert med, når der er pizza, frikadeller eller kylling i kassen.

Her er det mandagens menu (Kvikkassen uge 36 2016)
Fiskefrikadeller, kogte nye kartofler, grapesalat og stegte gulerødder med chorizo og rosmarin opskrift her
Vi har også før fået Lowcarbkassen og Slankekassen, hvis tidsforbrug og retter har passet os bedre i dem. Det er forskelligt om vi køber til 3, 4 eller 5 dage - det afhænger af vores planer og af retterne i kasserne.
Vi bestiller en kasse til to personer og så spæder jeg ofte op med lidt ekstra brød, kartofler, pasta, agurk, tomat... ja hvad vi nu lige har i køleskabet, hvad der passer til og hvad Malou kan lide. Malou er stadig ikke så god til at tygge seje og hårde ting, så hvis der er koteletter, rå gulerod eller lignende får hun noget andet og ellers spiser hun det samme som os.
Nå, det blev en lang smøre om Aarstiderne, som vi altså er meget begejstrede for.

I den kommende uge sørger vi dog selv for maden og planen er:

Mandag: Fiskefileter med små ovnkartofler, grøn salat og remoulade
Tirsdag: Tomatsuppe med suppehorn og brød
Onsdag: Oksekødsfrikadeller og lun couscoussalat med stegt squash, stegt peberfrugt og feta
Torsdag: Samme som onsdag
Fredag: Kyllingefileter med smøreost og parmaskinke hertil ovnkartofler og kogt broccoli
Lørdag: Fri, vi ved ikke helt, hvad vi skal.
Søndag: Lasagne og råkostsalat

2 kommentarer:

  1. Lækker madplan! Har aldrig fået prøvet måltidskasserne, kun grønt kasserne - og de var lækre. Måske man skulle prøve :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Vi synes i hvert fald, at det er både nemt og lækkert :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...