lørdag den 17. september 2016

Pomp De Lux shopping til lillepigen

Som jeg allerede har nævnt et par gange herinde, så eeeelsker jeg Pomp De Lux. Det er kanon kvalitet, flot tøj og ikke alt for dyrt. Tøjet er til den store og brede side, så hvis man har små nips (som min 15 måneder gamle pige på 9 kg), skal man lige holde sig for øje, hvilke styles, man shopper. Især tunikaer og nogle kjoler til pigerne er meget brede, men når man homeshopper har man jo tøjet i hænderne og kan se det (og prøve det, hvis man har barnet med) og på deres hjemmeside skriver de, om produktets pasform er løs, normal, tætsiddende eller stram. Malou forsvinder helt i de "løse" styles - især toppene.
I denne sæson er jeg især faldet for mørkeblå, mørkelilla og grå og det er stort set disse farver, der er røget i kurven. Med hårpynten troede jeg kun, at jeg bestilte spænderne, men det viser sig at være et sæt. Elastikkerne kan Malou ikke rigtig bruge i sit tynde hår endnu og hårbøjlen vil hun ikke have på, men så er dullegrejet da ligesom fremtidssikret.
En lille bonusinfo er, at shoppingadvisoren, fortalte, at fra næste sæson (forår 2017) vil Pomp De Lux lave tøj fra str. 62 til 16 år. Det er virkelig en lækker nyhed, som mange sikkert bliver begejstrede over at høre. Jeg har selv manglet tøjet i de mindre størrelser, især fordi jeg har sådan en fin lille pige, der stadig passer str. 80 ganske glimrende.
Jeg kunne have købt hele biksen denne gang, men jeg holdt mig trods alt til nedenstående items.

Mørkelilla bukser med bindebånd 179 kr.
Lilla t-shirt med flæser 119 kr. 
Mørkelilla T-shirt med tryk 129 kr.
Jeg er helt vild med den mørkelilla farve og den rynkeeffekt, der er i buksernes kant. Bukserne er lidt brede, men de kan strammes ind, så det går fint til Malou. Jeg har købt begge t-shirts til Malou og de passer så godt til bukserne i farven.

Mørkeblå quiltet kjole 179 kr.
Sort/hvid stribet kjole 179 kr.
Grå strømpebukser 2 par 129 kr.
Grå cardigan 199 kr.  
Kjolerne er så søde, pæne og alligevel hverdagsagtige. Jeg har købt grå strømpebukser til dem, men især den sort/hvide stribede vil kunne gå med mange farver strømpebukser til. Cardiganen har jeg også købt i grå, den er mest tiltænkt til de af Malous sommerkjoler med korte ærmer, for at få dem til at holde lidt længere ind i efteråret og måske vinteren over. Den går dog også rigtig fint til alle de ting jeg har købt her, hvis vinteren bliver kold.

Blå t-shirt med tryk 129 kr.
Hårpynt lilla/mørkeblå 79 kr.
Grå bukser med glimmereffekt 179 kr.
Mørkegrå cowboyleggings 179 kr.
De grå bukser med glimmereffekt og den blå t-shirt er rigtig gode sammen og jeg er vild med, at et par "joggingbukser" er lavet lidt mere fine med glimmer.
De (meget mørke) mørkegrå cowboyleggings passer perfekt til Malous tynde ben og går til alle tre t-shirts og også til alle de t-shirts, der allerede er i skuffen herhjemme. En god all-round buks, der med sin mørke farve også er ideel til dagplejebrug.

2 kommentarer:

  1. Fint tøj! Hun er altså en heldig én hende bettepigen :-)

    /Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) Ja, jeg ville faktisk gerne selv have sådan et par glimmer joggingbukser eller den lilla t-shirt med guld-hjertet. Måske vil det ikke klæde mig så godt ;)

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...