tirsdag den 1. november 2016

Børnevenlig madplan uge 44

Så er der endnu en madplan klar. Onsdag går Malou og jeg til gymnastik, så der er det farmand, der står for aftensmaden og så må det gerne være nemt. I denne uge er det ultranemt - kender I mannagrød? Det laves af sødmælk og mannagryn og tager ca. et kvarter at lave. Det er en meget blød grød med en fin konsistens, så den er rigtig god til de helt små. Vi spiser den med kanelsukker og smørklat, men har hørt at andre spiser den med kirsebærsovs, æblemos eller solbærsyltetøj.
Brian skal på spejdertur i weekenden, så fredag og lørdag skal Malou og jeg smovse i en af mine "guilty pleasures". Stuvet hvidkål! Jeg eeeeelsker det. Jeg er faktisk ret stor fan af opbagt sovs generelt (tarteletter, grønlangkål osv.) Måske er det fordi, vi aldrig har fået sådan noget hjemme hos mine forældre. Uanset, så deler kæresten ikke helt min store begejstring for den slimede hvidkål, så det skal vi piger altså have i weekenden.
Når farmand returnerer søndag skal vi have en af hans livretter - burger, så er der ligesom balance i regnskabet ;)

Madplan uge 44

Mandag: Vi spiser hos nogle venner
Tirsdag: Lasagne og råkostsalat fra søndag
Onsdag: Mannagrød med kanelsukker og smørklat
Torsdag: Spaghetti med tomatpure, ærter og pølser, hertil grøntsagsstænger
Fredag: Medister med stuvet hvidkål og kartofler
Lørdag: Medister med stuvet hvidkål og kartofler
Søndag: Hjemmelavede burgere med rodfrugtfritter

Selvom vi er begyndt at handle rigtig meget hos nemlig.com, så tager vi stadigvæk på små handleture i de lokale supermarkeder, når tiden tillader det. Når vi kun skal handle få ting, er der også meget bedre tid til, at vi kan få en hyggelig tur ud af det. Malou har f.eks. lige prøvet at have sin egen lille vogn for første gang.

2 kommentarer:

  1. Uhm, stuvet hvidkål. Jeg er på dit hold i den sag!

    /Line
    www.vidunderligevirvar.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt! Så er vi i hvert fald to personer under 80 år, der er på det hold ;)

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...