mandag den 14. november 2016

Børnevenlig madplan uge 46

Så er der endnu engang handlet varer på nemlig.com. De lander mellem kl. 16 og 17 i eftermiddag, og så skulle der gerne være købt ind til hele ugen.
Det er så fantastisk nemt, at vi næsten ikke overvejer alternativet længere. Vi betaler med glæde de 19-24 kr., det koster i fragt for at slippe for at handle stort ind.
Ugens madplan er således ud. Onsdag går Malou og jeg til gymnastik, så der skal der bare lunes pizza. Når vi bager pizza, bager vi gerne rigeligt, så vi har lidt at putte i fryseren.
Manden skal igen på spejdertur i weekenden, så der har vi huset for os selv. Jeg overvejer, at spørge mine forældre, om de ikke giver aftensmad lørdag.

Mandag: Tortillas med hakket oksekød og grønt
Tirsdag: Tortillas med hakket oksekød og grønt
Onsdag: Pizzarester fra fryseren med salat, agurk og tomat
Torsdag: Stegt kyllingebryst og bulgursalat med peberfrugt, cherrytomat, oliven, forårsløg og feta
Fredag: Stegt kyllingebryst og bulgursalat
Lørdag: Pigerne alene hjemme, måske spiser vi hos mine forældre
Søndag: Græsk macaroni fad (ala det her) og grøn salat

Jeg har arbejdet hjemmefra det meste af i dag, for da jeg mødte på job i morges var der epoxy-dampe i hele virksomheden. Der var blevet arbejdet med glasfiber i weekenden og dampene var gået i ventilationsanlægget og havde forpestet alle kontorer, toiletter, kantinen ja bare alt. Selvom der var blevet luftet ud siden kl. 6, da de første mødte ind, var der stadig ikke til at være der kl. 9, så vi var flere der tog hjem for at arbejde, i stedet for at sidde i kulde og træk i det ildelugtende kontor.

2 kommentarer:

  1. Lyder lækkert - tror snart vi skal have tortillas igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det er i hvert fald et hit her. Malou får bare tortillaen smurt med creme fraiche og så fyld og kød på tallerken. Hun elsker det :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...