Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag

onsdag den 28. januar 2015

Hamaperler på hovedtelefoner

Jeg har aldrig fået vist mine fine hovedtelefoner frem her på bloggen. De er godt nok lavet for en del måneder siden, men jeg er bare så glad for dem. Ideen er ikke ny og jeg har set den mange steder. Ikke desto mindre er det en hyggelig lille krea-opgave, der passer godt i tråd, med alt det andet, jeg har lavet med Hama-perler her på bloggen.
Det tager et par timer at få perlerne på ledningerne, men det er ikke svært. Du skal bare skære perlen op fra ende til ende, så du kan åbne den og få den udenom ledningen. Perlen lukker sig fint igen og man kan næsten ikke se den fine linje. Jeg skar perlerne op med en skalpel til papir.
Udover, at jeg synes de er blevet flotte, er der to andre store fordele: Kæresten (eller andre) nupper dem ikke og de filtrer ikke sammen i tasken.

Se alle mine tidligere indlæg om Hama-perler her 

lørdag den 4. januar 2014

Julepynt af Hama-perler || Flagranke

Jeg har i år kreeret lidt forskellig julepynt af de kendte rørperler fra Hama. Jeg har lavet en rigtig flot flagranke til juletræet.

hama perler flag ranke til juletræ

flagranke til juletræ af hama perler dannebrog

Jeg har lavet 18 små dannebrogflag på en stor firkantet perleplade. De 18 flag er bundet sammen til én lang flagranke med hvidt bomuldsgarn. Jeg har også lavet julehjerter og snefnug af Hama-perler - se indlægget her.

flagranke til juletræ af hama perlerflagranke til juletræ af hama perler

Julepynt af Hama-perler || Snefnug og hjerter

snefnug hama perler juletræ ophænghama perler julehjerte rød hvid

Jeg har i år kreeret lidt forskellig julepynt til juletræet af de kendte rørperler fra Hama. Jeg har lavet hvide snefnug ophængt med forskellige farver bomuldsgarn og små røde/hvide julehjerter.

 snefnug hama perler juletræ ophæng
Jeg har lavet to slags snefnug og de lavet på sekskantede og stjerneformede plader. Der findes uendelig muligheder og kombinationer for snefnug, det er bare med at få gang i fantasien.

hama perler julehjerte rød hvidhama perler julehjerte rød hvid

Julehjerterne er lavet på en stor firkantet plade og ophængt med hvidt bomuldsgarn. Jeg har også lavet en flagranke, se mere her.

onsdag den 13. november 2013

Perleskåle af store Hama-perler

Det er efterhånden et godt stykke tid siden at blogs, børnehaver og hjem flød over med skåle lavet af Hama-perler. Jeg har altid syntes, at de var fine de små skåle, men noget skrøbelige. Så jeg har primært lavet perleskåle af de store maxi perler fra Hama.
Det er lidt sværere og egner sig mest til større børn og voksne. Mulighederne er rigtig mange, da man kan lave mønstre med perlerne og ikke får det samme tilfældige udtryk som med de almindelige Hama perler.
I efterårsferien lavede jeg perleskåle med nogen af spejderne.

De små perleskåle er rigtig fine med fyrfadslys i
Materialer:
Almindelig ovn
Glasskåle, der kan tåle at komme i ovnen
Madolie

Fremgangsmåde:
Smør et tyndt lag olie på indersiden af glasskålen.
Placer forsigtigt perlerne i skålen ved at starte i bunden og arbejde dig op ad skålens sider. Perlerne placeres en ad gangen tæt op ad hinanden. På siderne hviler perlerne ligesom ovenpå hinanden og olien hjælper perlerne med at hænge fast.
Bag skål og perler i en almindelig ovn ved 200 grader i ca. 10 minutter afhængig af skålens størrelse. Små skåle skal måske kun have fem minutter og store skåle skal have 15-20 minutter. Hold øje med skålen i ovnen, når du kan, se at perlerne er smeltet sammen på siderne er den færdig.
Lad skål og perler køle af og lirk forsigtigt den afkølede perleskål ud af glasskålen. Her er det noget nemmere, hvis man har husket at bruge olie, ellers kan perleskålen godt hænge fast i glasskålen.

Vask perleskålen godt med opvaskemiddel/i opvaskemaskinen for at få olien ud af skålen. Ellers laver den grimme rander på dit bord.

Spejder fik lavet mange fine skåle i efterårsferien

torsdag den 28. februar 2013

Hårbøjle af Hama-perler

Jeg lavede for noget tid siden en hårbøjle med en perleplade til mig selv. Perlepladen var en forenklet version af vores kursuslogo. De andre piger i teamet var dødmisundelige, så jeg lovede at producere nogle flere! (Elsker at lege med perler, så jeg griber enhver chance..)


Det bedste Hama-trick jeg har lært, mens jeg var pædagogmedhjælper, vil jeg hellere end gerne dele med jer andre.
Sørg for at købe de gennemsigtige Hama-plader. Du kan sagtens selv lave billeder til at lægge under (og behøver altså ikke købe dem Hama sælger) I dette tilfælde har jeg først lavet en plade ud fra fantasien. Da den var færdig og strøget smed jeg den lige i kopimaskinen. Nu er det nemt at klippe den ud og tape fast under den gennemsigtige plade. Sådan, så skal de små grå ikke så meget på arbejde til de næste plader....



Man kan også kopiere selve den gennemsigtige stiftplade og så tegne/male mønsteret ovenpå "prikkerne" på kopien bagefter. Nettet er fyldt med fine mønstre til inspiration.
Børnene var ellevilde med tricket og virkelig stolte, når de kunne fremvise diverse blomster, biler, prinsesser osv. frem for de måbende forældre. Hi hi...
Hvis du vil arbejde på de helt almindelige firkantede plader, så kan du bare bruge et stykke ternet papir til at tegne mønstret på.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...