torsdag den 4. juni 2015

Suttekæder

Jeg har brugt noget af dagen ved symaskinen og det er der bl.a. kommet disse suttekæder ud af.


Det er et værre nørkle-arbejde og tog lidt længere tid, end jeg regnede med. Jeg er ikke blevet helt tilfreds med syningerne, men det må gå for nu. 
Løsningen med elastikken er smart, da den kan bruges både til sutter med og uden hank og vi ved jo endnu ikke, hvilket mærke vores lille dame foretrækker.
Jeg har fulgt denne DIY til suttekæderne.
Husk, hvis du selv skal sy suttekæder, at kæden inkl. elastik og klemme max. må være 22 cm., pga. kvælningsrisiko. 


mandag den 1. juni 2015

Madplan uge 23

Jeg har endnu engang lavet en madplan for ugen. I aften (mandag) har vi fået pizza, som vi egentlig skulle have haft søndag, men vi nåede ikke at lave dem i går.

Mandag: Fuldkornspizzaer og grøn salat
Tirsdag: Ovnstegte laksefileter, ovnstegte kartofler og grøn salat
Onsdag: Kyllingefileter med honning og sesam hertil perlespeltsalat
Torsdag: Kyllingefileter og perlespeltsalat fra onsdag
Fredag: Pulled pork burgere med coleslaw
Lørdag: Vi spiser nok hver for sig
Søndag: Vi er til fødselsdag til frokost og spiser nogle rugbrødsmadder til aften, hvis vi er sultne

lørdag den 30. maj 2015

Mere strik til baby

Min barsel/ventetiden fordrives bl.a. med strik. Jeg nyder i fulde drag at have god tid til mig selv og at alting kan foregå i et lidt sløvere tempo end normalt, så den tykke krop kan følge med.
Jeg har fået strikket to små djævlehuer til lillepigen, der passer til to af de små veste, jeg viste frem her. Huerne er strikket i str. 0-3 måneder (opskrift herfra) og i Baby Wool fra Stof og Stil, som bare bliver så lækkert blødt efter en vask.

fredag den 29. maj 2015

Babytøj fra Next

Jeg har, efter tip fra andre kommende mødre, shoppet lidt småt babytøj fra mærket Next. De har også herre, dame og børnetøj på deres hjemmeside.
Vi har fået rigtig meget tøj forærende og jeg har også selv købt en del brugt. Jeg syntes dog, at baby skulle have lidt nyt tøj også. Desuden havde vi ikke noget i str. 50 og selvom Lillepigen har en rigtig fin størrelse i maven, så er det rart at have lidt hun kan passe den første tid.
Tøjet er ikke særlig dyrt. Jeg gav 235 kr. for alt det på billedet. Kvaliteten virker rigtig fin. Desuden er fragten gratis, hvis man køber for over 150 kr. og ellers koster den kun 25 kr.
Leveringstiden er meget hurtig. Jeg fik mit efter én hverdag.

3-pak strømpebukser 84 kr.
3-pak kortærmet body 99 kr.
2-pak leggings 52 kr.

torsdag den 28. maj 2015

Hyggedag

Jeg har haft en dejlig afslappende dag herhjemme. Jeg har nydt, at der er kommet friske forsyninger til Nespresso maskinen og har bagt lækre luftige grahamsboller.
Perfekt at nyde en latte og en lun bolle med ost OG smør. Det må man godt, når man har en bebs på over 3 kg. i maven. Vi skal jo begge have det godt.



Jeg kunne godt blive forfalden til det her barsel... :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...