tirsdag den 22. november 2016

Børnevenlig madplan uge 47

Så blev det hverdag igen og en ny uge er startet. I går fik vi gullaschsuppe (den fra Mou er på tilbud i Netto til 15 kr.) og hjemmebagte gulerodsboller til. Det er altså lækkert med sådan en god varm suppe efter en cykeltur hjem i regnvejr. Desuden er der lukket for varmen på mit job, pga. vejarbejde, så jeg sidder og fryser hele dagen.
Resten af ugen ser sådan her ud. Min kæreste har fødselsdag på torsdag, så der vil han gerne have sushi. Det har vi faktisk heller ikke fået siden august, hvor Line var på besøg fra USA.
Lørdag skal vi have gæster til fødselsdag til brunch og søndag formiddag skal vi julehygge med min familie. Det er jo allerede første advent nu på søndag! Jeg må vist hellere få fikset en adventskrans i løbet af ugen.

Madplan uge 47
Mandag: Gullaschsuppe med hjemmebagte gulerodsboller
Tirsdag: Enchiladas med kylling (som her) hertil grøn salat
Onsdag: Enchiladas med kylling hertil grøn salat
Torsdag: Kærestens fødselsdag. Vi bestiller sushi
Fredag: Røget skinke med stuvet spinat, kartofler og gulerødder
Lørdag: Røget skinke med stuvet spinat, kartofler og gulerødder
Søndag: Hjemmelavet pizza med grøn salat

Malou vil meget gerne være i køkkenet, når jeg laver mad. I går læste hun bog sammen med katten, imens jeg varmede suppe og boller.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...