søndag den 29. maj 2016

Weekend med sommertendenser

Vi har nydt weekendens gode vejr i fulde drag. Lørdag besøgte vi svigerforældrene i deres campingvogn på Åbyskov Strand Camping på Sydfyn. En lidt slidt, men hyggelig campingplads med en fantastisk udsigt over det Sydfynske Øhav.
 Vi havde en hyggelig og afslappende dag med frokost i det fri, gåtur, is-spiseri, leg i græsset, leg på stranden og grillmad om aftenen.


Søndag fladede vi ud derhjemme og fik ordnet en masse praktiske ting. Malou sov fire timers formiddagslur fra 9-13, så der var rig mulighed for at få ting fra hånden.
Om eftermiddagen tog vi et smut på Friluftslagerets Gårdsalg, men der var ikke det store at komme efter, så udover noget vask og imprægnering til skaljakker og flyverdragter købte jeg ikke noget.
Jeg havde Malou på ryggen i en vikle (Det er en Tekhni Ceres Oasis, hvis nogle skulle være interesseret). Det er altså smart, at man ikke skal bøvle med en stor klapvogn til sådan et lagersalg. Eneste ulempe må være, at man ikke har mulighed for at prøve tøjet ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...