tirsdag den 18. december 2012

En anderledes æresport

Som jeg tidligere har nævnt, har vi netop holdt sølvbryllup for mine dejlige forældre.
Vi tre børn har aldrig lavet en æresport før - eller været til nogen sølvbryllupsarrangementer for den sags skyld.
Nå, men mine forældre fik for et par måneder siden sagt, at de "forventede¨, at vi arrangerede lidt for dem.. Nå, det skulle vi jo ikke have siddende på os, så vi besluttede at de skulle have "hele turen". Google blev vores ven og vi fik hurtigt en ide om, hvad et traditionelt sølvbryllup indeholder.
Vi endte med at invitere familie, venner og naboer til at binde æresport (det hedder det!) i søndags og til morgensang/morgenbord mandag morgen (hvis man ved noget om sølvbryllup vil man tænke, at mandag er en mærkelig dag, at have sølvbryllup på, men det er altså fordi, at mine forældre blev gift på en torsdag...)
Vi indkøbte et flot skjold med navne og datoer på nettet, bestilte granranken færdigbundet og fik nogle daggamle blomster (meget billigt) til at binde på æresporten, da vi ikke ville satse på at (dyre) friske blomster kunne overleve decembernætterne. Den traditionelle lyskæde med farvede pærer skulle også på!
Vi er spejdere i min familie, og det skulle æresporten selvfølgelig bære præg af, så der blev hentet fire rafter ved spejdergruppen, som vi bandt sammen til en 4-buk (kendere vil vide, hvad jeg taler om, I andre kan se det på billederne)
Efter 2,5 time med hårdt arbejde, blev de mange hjælpere budt indenfor i varmen til hjemmelavet suppe og en øl/vand.
Resultatet blev meget anderledes og rigtig flot. Sølvbrudeparret var yderst tilfredse.

Granranken bindes på

Med de traditionelle lyskæder lyser æresporten fint op

Gran og blomster ligger hen ad jorden for at skabe lidt harmoni

For at mildne spejderpræget bandt vi silkebånd rundt om de to bagerste rafter

Det flotte skjold i sølv og blå (traditionelle sølvbryllupsfarver) er købt hos www.bryllupsskjolde.dk

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare fint ud! Jeg er sikker på, dine forældre er lykkelig for jeres hårde arbejde :-)

    SvarSlet
  2. De blev rigtig glade og så er det lige meget med det hårde arbejde :)

    SvarSlet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...