onsdag den 16. januar 2013

Sy-lektier

Kæresten fik en ny spejderuniform i julegave. Lækkert, mest fordi han havde ønsket sig den og fordi den gamle trængte til at gå på pension. Meeeen, når man får en ny uniform er der jo lige det med, at alle de hårdttjente mærker skal pilles af den gamle las og sættes fast (på de rigtige steder i den rigtige rækkefølge) på den nye OG syes på...
Han fik mig overtalt til det sidste, det med at sy, for det er jeg altså bare bedre til, end han er.

I går fik jeg placeret mig med en god kop kaffe og sykassen inden for rækkevidde. Katten blev forvist fra sofaen, for jeg skulle altså have PLADS. Jeg nåede otte mærker, har i alt fået syet 16 mærker på. Kæresten har talt, at der er 42 mærker, så vejen er lang endnu. Ydermere vil han gerne have den færdig til den årlige generalforsamling på søndag. Javel! Så I ved, hvor I kan finde mig de næste par dage...

Til venstre: Mærkerne fint placeret på uniformen med nåle af kæresten.
Til højre oppefra og ned:
Foråret i min vindueskarm er da ligeglad med, at det er sne og frostgrader udenfor.
Katten blev forvist  fra sofaen, men fandt hurtigt en varm radiator ved siden af sofaen.
Vintervejrshygge på den nye kridttavle i gangen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...