tirsdag den 12. maj 2015

Madplan uge 20 og lidt om weekenden

I weekenden var jeg i Odense Zoo med Line. Det var bare en rigtig hyggelig dag, med lækker madpakke inkl. kaffe og en masse snacks. Vi havde stort set zoo for os selv, da vejret var køligt med et par byger. Vi var dog forberedte og havde regntøj med, så vi nød bare, at have god plads.
Om eftermiddagen tog vi hjem til Line, hvor den stod på torskepakker ala dem her og snak til midnat, inden jeg fandt vejen hjem på cykel.

Jeg elsker Odense Zoo og har også årskort. Alligevel er jeg lige begejstret for de mange dyr hver  gang jeg besøger stedet.
Søndag sov vi længe derhjemme og brugte det meste af dagen i haven. Den er blevet meget forsømt her i foråret, fordi jeg har svært ved at bukke mig ned og luge ukrudt (haha) og ikke må løfte tunge ting. Vi fik sat skik på det værste, der blev lagt kartofler i spande (ligesom sidste år) og der blev indkøbt blomster til krukker og planter til drivhuset.

Desuden opdagede jeg, at jeg slet ikke har fået kigget til mine rabarber i år, så nogle af stænglerne var næsten så tykke som en underarm!! I denne uge, skal der derfor rabarber på menuen i køkkenet!
Udover at vi skal have rabarberkylling søndag, så tror jeg, at jeg skal lave kold rabarbersuppe i weekenden og måske også denne rabarbertærte med kokos.

Mandag: Vi spiser ude - min bror fylder 25 år
Tirsdag: Rugbrødsmadder m. bl.a. fiskefileter, æg og rejer
Onsdag: Hakkebøffer og perlespeltsalat med bl.a. majs og persille
Torsdag: Vi griller noget kød og pølser hertil kartoffelsalat, grøn salat og flutes
Fredag: Vi spiser hver for sig
Lørdag: Til 25 års fødselsdag
Søndag: Rabarberkylling, brune ris og grøn salat

2 kommentarer:

  1. Det var da bare den skønneste tur i Zoo. Og lidt regn kunne holde langt de fleste andre væk - helt perfekt. Det må vi gøre snart igen :-) Jeg bliver aldrig træt af at gå rundt derinde. Det er oplagt bare at tage derud og nyde en frokost og så kigge lidt omkring.

    /Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja præcis. Det er et hyggeligt sted :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...