mandag den 29. august 2016

De bedste tips til en weekend i Barcelona?

Jubii! Jeg skal på forlænget weekendtur til Barcelona med en veninde. Vi har tre overnatninger i byen på et lækkert hotel med morgenmad og roof-top-pool. Hotellet ligger lidt udenfor byen, men der er en metrostation tæt på og centrum skulle være 10-15 minutter væk.
Er der mon nogle af jer, der har været der og har gode tips til os?
Vi skal slappe af, shoppe, drikke drinks og måske i byen. Så jeg vil rigtig gerne høre, hvis I kan anbefale restauranter, billige tapasbarer, butikker, gode drinks og hyggelige cafeer.
Selvfølgelig skal vi også lidt rundt og se byen og nogle få seværdigheder, da ingen af os har været der før, men det er slet ikke det primære formål med turen.


Vejrudsigten lige nu siger 29 grader og masser af sol, så bikinien skal pakkes, så vi kan ligge lidt ved poolen med en kold drink og nyde den vilde udsigt.

4 kommentarer:

  1. Eeeej hvor lyder det skønt! God tur, ingen tips herfra - har desværre aldrig været der men vil SÅ gerne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Jeg må skrive nogle tips, når jeg kommer hjem igen :)

      Slet
  2. Det lyder så dejligt med en weekend i den skønne, spanske by. Jeg ELSKER Barcelona. Skrev en del indlæg om vores ferie dertil inde på min gamle blog. Dem kan du se lige her: http://vidunderligevirvar.blogspot.com/search?q=barcelona

    /Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde :) Hold da op, var I en hel uge i Barcelona? Det kan jeg slet ikke huske. Jeg er overhovedet ikke færdig med den by. Der er sådan en hyggelig stemning og virkelig meget at se!

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...