mandag den 8. august 2016

En dejlig weekend

Vi har haft en dejlig weekend med få planer, masser af afslapning og tid til at få ordnet det sidste vasketøj fra ferien.
Jeg havde fredagskage med til mine kollegaer. Jeg havde bagt banankage, fordi vi havde alt for mange modne bananer i frugtskålen. Det bragte stor lykke, men da der stadig er mange, der har ferien, blev kagen langt fra spist, så jeg har delt med naboen og vi har spist banankage herhjemme hele weekenden.

En dejlig svampet banankage til kollegaerne
Fredag eftermiddag havde vi besøg af farmor og farfar, der lige var kommet hjem fra ferie og havde små gaver med til Malou.
Lørdag var vi til oldemors (min farmor) 84 års fødselsdag til stort kagebord og Malou hyggede sig med sin grandkusine, der er 4 mdr. ældre. Det er så hyggeligt, at de har glæde af hinanden og leger sammen. Det var rigtig dejligt at se min farmor og se hende nyde, at have os allesammen samlet.

Malou og grandkusinen legede udenfor på terrassen til oldemors fødselsdag
Søndag var vi i svømmehallen. Malou var utryg ved poolen på Rhodos, og det synes vi var mærkeligt, for hun plejer at elske vand. Der var heller intet i svømmehallens varmtvandsbassin og vi legede næsten en hel time, inden det var tid til at komme op og få lidt frokost. Malou havde det rigtig sjovt og hylede af grin.
Poolen på Rhodos var ret kold (set i forhold til de 35 grader i luften), så det må have været den store temperaturforskel, der ikke har været rar for hende.

Malou fik lidt rugbrød efter svømmeturen og det var meget godt, for hun faldt i søvn i bilen på vej hjem, blev puttet direkte over i barnevognen og sov en lang middagslur

2 kommentarer:

  1. Tror da snart jeg skal bage banankage. Den ser bare god ud! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Sådan en banan-fætter kan stort set ikke slå fejl ;)

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...