søndag den 3. maj 2015

Til et smukt maj-bryllup

I weekenden var vi til bryllup ved sødeste Lene og hendes mand Allan.
Jeg lovede jer at vise et billede af kjolen på. Kjolen, som er fra Asos Maternity, har jeg skrevet lidt om her

34 uger henne og klar til at være bryllupsgæst
Det var et smukt bryllup med vielse en lille kirke og efterfølgende fest på Trudsholm Gods, hvis forfatning går ind under "romantisk forfald" eller "håndværkertilbud". Det er et helt unikt sted, som er forfaldent og ødelagt, men på en meget charmerende måde. Det var spændende at gå på opdagelse i de mange værelser og saloner i huset og et godt samtale-emne for os gæster.

Efter vielsen var der lidt snacks, bryllupskage og bobler. Bryllpskagen var brunsviger med kransekagekant og jordbær! Mums :)
Det var en rigtig god fest, men med en stor mave med en meget aktiv baby, er man godt brugt efter sådan en dag. Jeg havde indset mit nederlag fra start og startede dagen ud i ballerinaer. Et meget fornuftigt valg. Jeg kan simpelthen ikke holde til at gå i høje sko længere. Efter 14 timer med masser af gåen, ståen, sidden og dansen havde jeg alligevel pænt ondt i bækken og fødder, da jeg ramte hovedpuden - ballerinaer eller ej. Dog ikke værre end, at det kunne kureres med en afslappende søndag på sofaen med benene op og fjernbetjeningen i hånden ;)

Brudens søskende sørgede for disse fine lanterner. Alle gæster har skrevet deres ønsker for brudeparrets fremtid på dem.

6 kommentarer:

  1. Flot mave og flot kjole! :-)

    SvarSlet
  2. Svar
    1. Tak. Ja, det var bare et rigtig fint bryllup :)

      Slet
  3. Du stråler <3 Og jeg glæder mig til at høre om det hele. Bryllupper er bare noget helt særligt.

    /Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak smukke! Vi må snart ses, så jeg kan fortælle. Nu er du jo også tilbage i Odense, kan jeg se :)

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...